Få styr på appetitten
Vi er mange der har prøvet at gå rundt inde i byen og kigge på butikker, og lige pludselig, uden at man egentlig tænkte over det, har man pludselig købt en stor Big Mac-menu. Det kan også være din svaghed er Ritter Sport med nougat eller noget helt tredje. Pointen er, at appetitten nemt overdøver din impulskontrol, når den vil have lækkerier.
Men hvordan undgår man så det?
Mange overvægtige spiser alt for mange kulhydrater og alt for få proteiner. De fleste spiser også alt for meget fedt, men når det kommer til appetitregulering er det faktisk ikke så slemt. Ikke nok med, at du sikkert spiser for mange kulhydrater, så er de fleste af dem formentlig simple kulhydrater og forskellige typer af sukker. Din hjerne elsker dig når du spiser sukker. Det er det den lever af. Sukkeret og de simple kulhydrater ryger lynhurtigt over i dit blod og hjernen belønner dig for det ved at frigive både mæthedsstoffer og lykkestoffer. Sukker er fantastisk.
Men sukker og simple kulhydrater er så hurtige at optage at sukkeret i blodet hurtigt forsvinder igen. Når sukkeret forsvinder, går hjernen i panik og sender dig ind til slikmutter eller på McDonald’s.
Fibre, proteiner og fedt i kosten gør, at vejen fra maven til tarmen og videre til blodet bliver langsommere, hvilket gør. Blodsukkeret forbliver altså stabilt i længere tid, og du får aldrig følelsen af, at du bare MÅ have sukker lige med det samme.
Og hjernen og dens glubbende sukkerappetit? Den skal du ikke bekymre dig om. Kroppen er fuldt ud i stand til at danne det glukose hjernen skal bruge ud fra mere komplekse kulhydrater.
I praksis
I praksis betyder det, at du skal spise mere grønt, mere proteinrigt og mindre hvidt brød og pasta og meget færre søde sager. Hvis du er overvægtig skal du også spise færre kalorier i det hele taget, men ideen er, at det gerne skulle blive en hel del nemmere, når din krop ikke hele tiden er efter dig. Afhængig af hvordan du træner og hvor meget du vejer skal du regne med at spise mellem 150 og 300 gram protein om dagen. Dine muskler er lavet af protein, og protein er med til at holde dem sunde.
150 gram protein indeholder omkring 700 kalorier. Sørg for at få dem hver dag og undgå at gå over dit anbefalede kalorieindtag, så vil du tabe dig.
Relaterede artikler:
Weight gainer pulver eller..?
Hvordan skal ens kostsammensætning være?
Når man skal spise meget, hvad bør man så spise?
Billigste protein
Opnå et hurtigt vægttab med low carb
Kalorier i protein
Har du styr på dit træningsudstyr?
Protein kan være den manglende ingrediens
Tabe 1 kg fedt om ugen
Dosering af proteinpulver


