Styrketrænings effekt på løbeøkonomi
Styrketræning og løbetræning er 2 vidt forskellige
træningsmetoder og med forskellige resultater og mål at opnå. Mål ved
styrketræning kan være at løfte tungest, hvor et typisk mål ved løb er at løbe
en distance hurtigst. Styrketræning træner muskelarbejde, eksplosivitet,
kraftudvikling og muskelforøgelse der i sidste ende gør at du kan løfte tungt.
Løb træner derimod udholdenhed, iltoptagelse (liter ilt pr. minut)
og kondital (milliliter ilt pr. kropsvægt pr. minut), til en hurtigere
tid på en given distance. Men påvirker styrketræning løbetræningen og hvordan?
Styrketræning til løb
Dette er et meget omdiskuteret emne i nyere tids forskning
og der er lavet mange studier på netop dette område. De fleste af studierne har
undersøgt om tung styrketræning påvirker ens løbeøkonomi. Løbeøkonomi er evnen
til at forbruge mindst mulig ilt pr. kg. Kropsvægt, pr. kilometer. Med andre
ord betyder dette, at man løber med højest mulig hastighed med laveste mulige
iltforbrug. Styrketræning har vist sig at forbedre løbeøkonomi med hele 7-10 %
for veltrænede langdistance løbere, hvilket er en betydelig forøgelse. Dette er
uden forøgelse i kropsvægt og uden forbedring af maximal iltoptagelse.
Kropsvægtforøgelse er ikke smart at opnå for en veltrænet løber, da en større
kropsvægt automatisk giver dårligere løbeøkonomi, da det øger dit
energikrav. At den maksimale iltoptagelse ikke forbedres ved styrketræning, er
egentlig logisk nok.
Hvorfor har styrketræning positiv effekt?
Resultatet af den forbedrede løbeøkonomi, kan være skyld i
en forbedring af plasticiteten i sener og ledbånd i benene og en
bindevævsforøgelse. En plasticitetsforøgelse i en sene gør senen stivere og
stærkere og senen kan derfor oplagre og overføre energi til muskler meget
bedre. Dette er også tilfældet med en øgning af bindevævet.
Uenighed om hvad der virker bedst
Den store diskussion hos idrætsforskere i øjeblikket er,
hvilket træningsprogram der giver den bedste effekt på løbeøkonomi og dette er
stadig et ubesvaret emne. Flere forskellige programmer har vist forbedring, så
rådet her må være at udføre et godt grundlæggende, allround styrketræningsprogram
til ben. God fornøjelse!
Skrevet af stud.cand.scient Jakob Kelberg 11/11-2011
Relaterede artikler:
Styrketræning har også usynlig effekt
Anaerob træning, kapacitet og effekt
Styrketræning som supplement til træningen
Hvad er epo doping? Bivirkninger og effekt
Løbetræning er bedste motion til vægttab
Forbrænding ved cykling
Løbeprogram for overvægtige
Når man løber, hvad er så et “friskt” tempo?
Nyt mp3 løbeprogram fra iform
Fedtforbrænding ved styrketræning


