Træningsprogrammer Vs. Træningssystemer
I min tidligere artikel “Det vigtigste element i et træningsprogram” skrev jeg, at det vigtigste ved et træningsprogram var, at det var en del af et træningssystemt. I denne artikel vil jeg gerne klargøre yderligere, hvad forskellen egentlig er på et træningsprogram og et træningssystem.
Et træningsprogram er en plan, over hvordan din trænings skal foregå. Følgende ting er ofte inkluderet i et træningsprogram:
- Intensiteten af hvad du skal lave – F.eks. Vægt, rute længde, gentagelser, tid osv.
- Hvornår du skal lave det – Hvilke dage du skal træne, hvilke klokkeslæt.
- Hvornår du skal øge intensiteten – F.eks. kan et begynder program sige, at du skal løbe en total mængde af 10km den første måned. Næste måned er det 15km osv.
- Målene – Programmet har som regel et mål der skal nås. Nogle programmer gør én klar til en maraton. Andre programmer rehabilitere en. Mange programmer handler om vægt tab.
Dette er alle vigtige elementer. Problemet er bare, som jeg nævnte i min tidligere artikel, at du skal tilpasse dig programmet. Forestil dig programmet siger, at i næste uge skal du til at løbe 7km, frem for de 5km programmet indtil da har krævet. Et 2km hop er for nogle ikke et problem, efter en god måneds træning. Men hvad nu hvis du ikke er en af de fleste? Og hvad hvis programmet er dårligt designet, og forlanger endnu mere urimelige hop? Resultatet er, at du ikke kan følge programmet, føler dig som en taber og en sløv padde, der ikke kan følge et program. Ikke det mest motiverende og sjove man kan blive udsat for. Desuden giver træningsprogrammer også ofte grobund til diskussion. “Mit program er bedre end dit” og “Den her øvelser er bedre end den her øvelse”. Det samme princip gør sig gældende for diskussionen om ernæring. En siger “Faste er godt”. En anden “faste er dårligt”. Seks måltider eller mere eller mindre? Det hele tumler rundt og alle og ingen har ret.
Træningssystemer
Træningssystemer er en helt inden boldgade. Hvor de statiske programmer kun venter på, at det går galt og lægger op til diskussion, så er træningssystemer svaret du har ventet på. Hvad er et træningssystem så? Et træningssystem kan kort formuleres som “En række principper som konstant tilpasser din træning og dine træningsprogrammer til dig og din nuværende situation. Systemet er desuden dannet omkring et eller flere mål”. Lyder det ikke godt? Lad mig prøve at nævne et par træningsprincipper. Jeg vil senere skriver artikler om dem her på nettraening.dk. Er du utålmodig, kan du selv undersøge sagen ved at google.
- Princippet om øget belastning - Kort sagt, hvis du gør det du altid har gjort, får du det du altid har fået. For at se nye resultater skal træningen på længere sigt, blive mere og mere udfordrende. Det er dog langt mere nuanceret end dette.
- Vile/arbejde princippet – Chancen for at du har hørt dette princip er stor. Alt efter hvordan du træner i forhold til din nuværende form, kræver det at du hviler dig fysisk og psykisk. Vidste du, at en af de bedste måder at tabe sig på, er at slappe af? Dette gælder selvfølgelig kun for dem der træner så meget, at kroppen ikke får den hvile den skal have. Mange mennesker, især begyndere, fokusere kun på hvad der skal laves. De glemmer den anden halvdel, der handler om alt det der IKKE skal laves.
- Modgangsprincippet – Jeg skal ikke kunne sige om nogen har formuleret dette princip før, men det er en ekstremt vigtig del af din træning. Rigtig mange atleter og motionister planlægger efter hvis tingene går som de skal. Har du nogensinde set et program der har “Fredag: Glem at løbe fordi jeg bliver inviteret til fest” inkluderet? Næppe tror jeg. Problemet er at hvad der kan gå galt, VIL gå galt. Hvorfor ikke forberede sig på modgang, når man ved den vil komme?
Kan du se? Et træningssystem gør, at det program du følger konstant ændre sig så de universelle, helt grundlæggende principper bliver tilgode set. Tænk over det. Et program der sørger for at tage højde for de dage du misser træningen, men stadig sørger for at du er motiveret og ser fremgang? Jeg ved ikke med dig, men jeg synes det lyder ret godt.
Relaterede artikler:



4 svar til "Træningsprogrammer Vs. Træningssystemer"
[...] Jeg håber du har fået øjnene lidt op for vigtigheden at forstå at et træningsprogram ikke bare er et træningsprogram, men noget langt større. Ønsker du at vide mere kan du læse videre i artiklen “Træningsprogrammer Vs. Træningssystemer“. [...]
[...] Som du kan se udmunder det hele i en balance imellem løb, cykling, spurt eller lignende blandet med en form for vægttræning. På den måde vil du få en unik kondition. Hvis du følger de rigtige træningssystemer er dette meget muligt at opnå. Læs mere om træningssystemer her. [...]
Hej!
Jeg er en ung mand på 23 år og lider af undervægt.
jeg er 180 og vejer 61 kg. og vil gerne forøge min vægt..
Kan i måske hjælpe med at lave et kost og trænings program?
med venlig hilsen michael
Hej Michael.
Denne artikel der handler om store overarme, har faktisk vægt øgning som sit hovedmål. Prøv at starte der
http://www.nettraening.dk/hvordan-far-man-hurtigt-store-overarme
Skriv hvordan det går og stil endelig spørgsmål hvis det skal være.
Mvh. Martin